Træningssamling i Vestfyn01/04/15 20:48
Vestfyn lagde i dag baner til en træningssamling mellem flere klubber. Vestfyn, Horsens, Hvirring og Odense stillede med spillere til dagens træningssamling.
Efter redaktionens hukommelse var der i dag 54 spillere samlet på Vestfyns anlæg.
For vores vedkommende stillede vi med 13 spillere, og da spilleudvalget gjorde status efter dagen var omme, var det et veltilfreds et af slagsen.
Der blev til hver runde sat hold, så vi kunne stille med så mange rene Horsens konstellationer som muligt, men til hver runde, var vi nød til at sætte en double op sammen med Hvirring, så tak til Hvirring for lån af spillere.
Hver spiller spillede 4 kampe, og alt i alt var der Horsens spillere impliceret i 24 kampe i løbet af dagen, hvoraf Horsens sejrede i 18. Så det var en god dag for Horsens og det nye spilleudvalg.
Status for Horsens i dag var. 4 sejre: Harry & Claus. 3 sejre: Torben, Benny, Bente, Vera, Niels, Jørn N, Jens Erik, Margrethe & Per. 2 sejre: Poul J. & Kenneth.
Man siger at petanque ikke er hårdt. Dette vil jeg gerne afvise, da jeg oplevede Harry få krampe da han satte sig ind i bilen for at køre hjem mod Jylland igen efter dagens spil. Nogle muskler må altså komme i spil i løbet af en petanquedag.
En stor tak til Vestfyn, Hvirring og Odense for en god dag i Petanquespillets tegn.