Horsens Petanque Klub fylder 20 år18/08/15 07:53 Så er årets Horsens Cup forbi, vinderne er fundet, oprydningen er slut, og alt er pakket ned så det er klar til næste gang det skal i brug.
Det blev endnu en dag i solskin, men vi havde vel heller ikke forventet andet, for solen skinner jo altid i Horsens.
Dagen begyndte dog med nogle startvanskeligheder, idet to selvudnævnte “fjolser” mødte op, og ved indskrivningsbordet finder ud af at de havde glemt at tilmelde sig. Da vi stod med 32 tilmeldte hold, samt et ikke tilmeldt hold og gerne ville have et lige antal, så vi kunne undgå at nogen skulle sidde over, måtte vi ringe et hold ind da klokken var 9.10. Vi nåede det, og kunne med små 10 minutters forsinkelse skyde Horsens Cup´s sidste spilledag igang. Jeg vil ikke sætte navn på disse to “fjolser”, men kan da nævne at de mødte frem med propelkasketter på hovedet.
Der var derfor 34 hold i dagens turnering, og præmierækken i Horsens Cup 2015 Double ser ud som følger.
Nr. 1 – Tina Fibiger Hansen & Kasper Bak Laursen (Bøgeskov)
Nr. 2 – Brian Taastrup & Jesper Laursen (Brabrand)
Nr. 3 – Kristian Nielsen & Harry Ellehede (Horsens)
Nr. 4 – Per Mølgård (UK) & Emil Petersen (Horsens)
Nr. 5 – Bjarne Hansen (FC Kliken) & Kim Frost (Le Petit)
Nr. 6 – Anni Kristensen & Ole Kristensen (Bøgeskov)
De resterende resultater for Horsens spillere er.
Nr. 12 – Leif Ranthe & Claus Jakobsen
Nr. 13 – Mikkel Aabo & Lars Vestergaard
Nr. 14 – Kenneth Pedersen & Niels Ege
Nr. 19 – Vera Overgaard & Jørn Nielsen
Nr. 26 – Jens Erik Bull & Benny Jessing
Nr. 27 – Per Holk & Margrethe Sørensen
Nr. 28 – Minna Pedersen & Lillian Thomsen
Nr. 33 – Birthe Sørensen & Tage Sørensen
Vi vil gerne fra Horsens Petanque Klub takke jer alle for endnu en dejlig petanque weekend, og ikke mindst sende en stor tak til alle vores frivillige, som ovenpå en hård DM uge igen stiller sig til rådighed for klubben, og ikke bare yder det de bliver bedt om, men altid 75% mere. Endnu en gang må vi understrege at uden jer, var der ingen Horsens Cup. Tak er kun et fattigt ord, men hold k….hvor er i seje.