Nyheder

Jan 2016Nyheder | Feb 2016 | Dec 2015Finalerunde i Vinterturneringen30/01/16 17:33
IMG_0062Finalerunden i årets vinterturnering blev Lørdag spillet flere steder i landet.
Horsens 1, som i går bestod af Niels Ege, Kristian Nielsen, Jens Erik Bull & Benny Jessing spillede med i A-finalen i Bøgeskov.
En uafgjort mod Københavns Petanque Klub, og efterfølgende nederlag til begge hold fra Bøgeskov rakte desværre kun til en 4. plads.

IMG_5299Horsens 2 deltog i B-finalen, som blev spillet i Hvirring Petanque Hal. Holdet bestod i går af Bente Kristiansen, Harry Ellehede, Torben Vous, Jørn Nielsen & Claus Jakobsen.
Efter 3 kampe med sejre over Herrup og FC Kliken, og en uafgjort imod Brabrand, kunne Horsensholdet strække armene i vejret som vinder af B-finalen på en bedre score end Brabrand.Horsens Kommunes Idrætspris24/01/16 19:08
Horsens Byråds Kulturudvalg uddelte her til aften Horsens Kommunes Idrætspris 2015, som gives til idrætsudøvere som har opnået bemærkelsesværdige resultater i det forgangne år.
Som konferencier til aftenens prisoverrækkelse stod den i Danmark, “verdensberømte” sportsredaktør fra Horsens Folkeblad Tommy “Kuglepen” Poulsen, og priserne blev overrakt af borgmester Peter Sørensen, og kulturudvalgsformand Kristian Dyhr.

IMG_0385For Horsens Petanque Klub fik Bente Kristiansen & Henrik Vedel overrakt prisen for deres Danmarksmesterskab i Mix under DPF, og Harry Ellehede, Jørn Nielsen, Niels Ege & Vera Overgaard for deres Landsmesterskab i kvartet under DGI.
Under prisoverrækkelsen til Horsens Petanque Klub, kunne vi også glæde os over at Tommy Poulsen talte meget positivt om vores sport og vores klub, som han har besøgt et par gange, sidst til DM ugen i Horsens i 2015. Han opfordrede desuden også folk til at kigge forbi når der er arrangementer i Horsens Petanque Klub, da det som han udtrykte det er et meget hyggeligt sted, med rigtig meget flot petanquespil.

Efter prisoverrækkelsen var Horsens kommune vært ved en gang ristede pølser m. brød og tilbehør. En ikke særlig sporty spise, men en pølse siger selv ikke den mest seriøse sportsmand sjældent nej til, og en petanquespiller gør nok slet ikke.
Tillykke med priserne til Horsens Petanque Klub.Turnering i Odder19/01/16 21:59
De røde lamper lyste i Odder i dag. Alt var optaget. Dagens turnering var booket helt op, med deltagelse af 24 hold. Det gav lidt udfordringer i logistikken når man skulle bevæge sig rundt på banen, idet at alle baner var delt op i dobbeltbaner, og man derfor skulle være meget opmærksom på hvad der skete omkring sig. Synes dog efterhånden at de fleste er blevet gode til at tage hensyn til kampene på nabobanerne, og give plads når der kræves dette.

Flere Horsensspillere deltog i dagens turnering, men det blev en dag uden de helt store topplaceringer, selvom Niels Ege & Emil Petersen var lige ved og næsten, med en 5. plads.
Torben Vous blev sammen med Petter Hvid fra Højbjerg nr. 7, Vera Overgaard & Jørn Nielsen blev nr. 10, Bente Kristiansen blev sammen med Anni Kristensen fra Bøgeskov nr. 11, og for Harry Ellehede & Claus BonZo´s vedkommende, blev det til en skuffende 20. plads, og en enkeltbillet direkte hjem til træningsbanen.

“Hvem var det der vandt idag, det var dem fra Brabrand af” har det nok lydt i et par biler på vej hjem fra Odder idag, da der med en enkelt undtagelse var Brabrand spillere på alle podiepladser.
Turneringen blev vundet af Lennart Jensen (Brabrand) & Kasper Bak Laursen (Bøgeskov), foran Henrik Vedel & Flemming Schmidt (Brabrand), og på 3. pladsen, Jean Claude Aissa & Ilse Larsen (Brabrand)

Næste turnering i Bouledrome Odder er Triple-turneringen d. 27. Februar.
Turnering i Ringe16/01/16 20:55
WP_20160124_09_27_57_Pro_LIHele 28 hold deltog der i dag i Midtfyn Petanque´s Januar turnering.
Turneringen blev spillet over 5 runder, og som noget nyt prøvede man at dele holdene op i A, B & C rækker efter 3. runde, hvorefter der blev spillet to kampe mod hold fra den pågældende række man var kommet i. 10 hold i A & B, og 8 hold i C.
Der var præmier til de 3 bedste i hver række.

WP_20160124_11_26_29_Pro_LIDe tre deltagende Horsensdoubler, som bestod af Jørn Nielsen & Vera Overgaard, Bente Kristiansen & Kenneth Pedersen, samt Harry Ellehede & Claus Jakobsen endte efter de første 3 runder alle i A-rækken, hvor det blev til en 10. plads til Bente & Kenneth. En 6. plads til Jørn & Vera, og en 5. plads til Harry & Claus.

Turneringen blev vundet af Morten Junge & Jesper Sele, efterfulgt af Erna & Einar Stærk og på 3. pladsen Per Olsen & Lars Schæfer.
Billeder venligst udlånt af Einar StærkNytårsturnering03/01/16 16:53
IMG_527922 tilmeldte spillere, og 2 ikke tilmeldte spillere mødte op til dagens nytårsturnering, så vi i bouledromen i dag skulle huse 24 spillere til dagens nytårsturnering.
Det blev så til 6 doublehold, og 4 triplehold, men egentlig kunne man have afholdt en større turnering hvis vi havde haft mere plads at gøre med, idet at der var spillere nok til to hold mere. Mon det kunne være et incitament til at kommunen skulle til at hjælpe os med bedre indendørsforhold.

Dagens vindere blev Henrik, Kristian & Henning.
Nummer 2 blev Vera, Poul & Jens Otto.
Nummer 3 blev Harry & Minna.

Det vindende hold fik overrakt en KÆMPE nytårspokal, samt en flaske til hver.
De resterende hold på skamlen måtte nøjes med en flaske.

Så er det nye år skudt igang, vi håber på at der er rigtig mange der tegner licens for 2016, og ikke mindst at der vises stor træningsflid.
Husk spillermøde for licensspillere, og de der overvejer licens i 2016, Torsdag d. 7. Januar kl. 18.30 i klubhuset.Turnering i Den Gule Lade03/01/16 14:45
Harry Ellehede og Kristian Nielsen fra Horsens Petanque Klub deltog i dag i en turnering i Den Gule Lade i Odense.
23 hold havde indskrevet sig i turneringen, og for Harry og Kristians vedkommende blev det til en fornem 5. plads med 4 sejre i 6 kampe.

Turneringen blev vundet af Mathias Beyer & Brian Taastrup, efterfulgt af Erna & Einar Stærk på andenpladsen, og Søren Agerskov & Christoffer Nielsen på tredjepladsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *