Udskydelse af generalforsamling 2020

Til alle medlemmer i Horsens Petanque Klub
På grund af forsamlingsforbuddet, bliver det i år desværre ikke muligt at afholde generalforsamling inden udgangen af februar.
Vi må derfor udskyde afholdelse af generalforsamlingen indtil vi igen får mulighed for at forsamles.
Bestyrelsen i Horsens Petanque Klub

Aflysning af træning i HPK

Hej alle sammen
På grund af de nye stramninger af restriktionerne i forbindelse med Covid-19, må vi desværre indtil videre aflyse al træning i Horsens Petanque Klub.
Banerne og terrassen kan dog stadig benyttes til privat træning af op til 10 personer ad gangen.
Klubhuset er fortsat begrænset til max. 8 personer ad gangen, og må kun benyttes med mundbind.
Vi håber, I har forståelse for situationen og vi glæder os til at se jer igen, når situationen igen ser fornuftig ud.
Husk at holde afstand, spritte af og passe på jer selv:)
På vegne af bestyrelsen i HPK

What do you want to do ?

New mail

25 års jubilæumsstævne

Lørdag den 5. september  afholdt Horsens Petanque Klub jubilæumsstævne i anledning af klubbens 25 år.
Stævnet blev afholdt som double med fast makker og der deltog i alt 34 hold fra både nær og fjern. Dagen startede med fælles morgenmad og herefter velkomst af formand Claus Madsen efterfulgt af en kort og humoristisk tale af Niels Ege om klubbens opstart og sjove oplevelser, som fik smilet frem hos hele flokken.
Det blev en helt igennem vellykket og god dag med masser af glade petanquespillere, som fik både hygget og spillet en masse petanque. Der blev spillet både på klubbens egne baner såvel som i Bygholm Park.  Vejret var en gang blandede bolsjer, men den værste byge faldt heldigvis i en pause – god planlægning af stævneledelsen:) Der blev brygget læssevis af (gratis) kaffe hele dagen og Joans fantastiske lagkager var et kæmpe hit.
Der var fine gaver til Horsens Petanque Klub fra Hvirring, Glud, Brabrand, Bøgeskov, Vennernes, Starpetanque, Odense og Føvling Petanque Klub.
Der var også rigtig mange fine præmier til spillerne, både placeringspræmier og udtrækningspræmier.
Dagens vindere blev:
Nr. 1. Henrik Vedel og Jean Claude Aissa
Nr. 2. Kim Frost og Jan Mulle
Nr. 3. Emile Grangé og Jean-Luc Grangé
Nr. 4. Torben Vous og Jan Breumby
Nr. 5. Emil Petersen og Torben Sørensen
Nr. 6. Stephane Seigneuret og Dennis Steffensen
Nr. 7. Kasper Bak og Tina Fibiger
Nr. 8. Mai-Britt Jensen og Kaj Sixhøj
Tillykke til alle vinderne

LDM i sekstet

Lørdag den 27.juni afholdt DGI Sydøstjylland i samarbejde med Horsens Petanque Klub, Landsdelsmesterskaber for sekstet hvor der var 7 hold tilmeldt. Dagen oprandt med lummer varme og strålende sol som senere blev noget sløret for til sidst helt at forsvinde til fordel for mørkere skyer der dog holdt tæt mens der blev spillet. Der var spænding til det sidste om hvem der fik første pladsen men det blev Horsens 2 med 13 vundne kampe og score på 60 der blev vinder, Nr. 2 blev Horsens 1 med 13 vundne kampe og score på 36 og nr. 3 blev Glud petanque med 11 vundne kampe og score på 27.

Stort tillykke til alle med deres placeringer

Gensynsstævne

Efter lang lang ventetid, kunne vi endelig igen mødes til hyggeligt samvær og spil i klubben. Det blev fejret med sol fra en skyfri himmel, juleøl  og 3 runder petanque med skiftende makkere. Efter flere lange og spændende petanquekampe, havde vi til sidst 4 spillere med 3 vundne kampe. Stort tillykke til:
Nr. 1: Lars Vestergaard
Nr. 2: Claus Madsen
Nr. 3: Bente Christiansen
Nr. 4: Niels Ege