I den forløbne weekend deltog vores regional hold i sidste runde af sommerlandsturneringen. Holdet har gennem sæsonen været suveræne i deres pulje, og behøvede derfor kun 1 point ud af 6 mulige for at sikre sig oprykning. Der var ingen slinger i valsen og da dagen var omme havde de sikret sig 5 point, gennem to sejre og en uafgjort, og oprykningen til danmarksserien var en kendsgerning. De blev efterfølgende hyldet med pokal og champagne. Flere spillere har repræsenteret holdet i gennem sæsonen, og holdet denne gang bestod af: Linda, Ole, Palle, Poul J, Benny, Poul-Henrik, Carl og Niels. Tillykke til alle der har deltaget på holdet i løbet af sæsonen.
Landsmesterskaber til HPK
I weekenden afholdt DGI Landsmesterskaber i singel, double og triple i Nørre Felding. Det blev en stor succes for Horsens Petanque Klub idet Janne og Mirim vandt double mesterskabet efter 7 sejre i 8 kampe. Det blev også til Horsens sejr i triple da Inge, Lars-Jørgen og Kenneth tog mesterskabet, ligeledes med 7 sejre i 8 kampe. Tillykke til vinderne.
SLT resultater fra weekenden
God pointshøst til begge hold, i weekenden. Horsens1 vinder 5-3 over Brabrand2. Spiller 4-4 mod Læborg og igen 4-4 mod Korsør . Dermed 4 gode points til tabellen og en tredie plads i puljen, før de sidst fem kampe om fjorten dage. Endnu bedre gik det for Horsens2, som tog 5 points med hjem fra Odense. Sidste kamp i Odense, blev vundet med 13-12, efter at ha’ været bagud med 3-11. Godt kæmpet Benny, Claus M. og Lars. Resultatet betyder at Horsens2 kun behøver 1 point i den sidste runde den 14 september, for at sikre oprykning til danmarkserien.
klubmesterskab 2019
Lørdag den 10. august blev der afholdt klubmesterskab i single og søndag den 11. august blev der afholdt klubmesterskab i double.
Lørdag dystede 12 spillere under Jannes ledelse om single-mester-pokalen. Der var lidt udfordringer med vand på banerne og enkelte voldsomme byger undervejs. Heldigvis var det kun kortvarige byger, og ikke noget, der kunne ødelægge det gode humør.
Søndag var der en rigtig fin tilmelding med 14 doubler. Vejret var lidt blæsende men heldigvis tørt, og det blev en rigtig dejlig dag med masser af hygge, mange gode og tætte kampe, glade spillere og lækker grillmad med salat (en særlig tak til Claus for de lækre kyllingelår). Ole og Claus dirigerede slagets gang til UG?
Og vinderne blev følgende:
Single:
A1 og dermed klubmester i single 2019: Palle Kühnel
A2: Leif Ranthe
A3/4: Lars Vestergaard og Mirim Losic
B1: Harry Ellehede
C1: Inge Bach
Double:
A1 og dermed klubmestre i double 2019: Inge og Lars Jørgen
A2: Mirim og Janne
A3/4: Erik og Poul Henrik samt Niels og Kenneth
B1: Simon og Harry
C1: Sigrid og Leif
D1: Inge Lise og Margrethe
Sejr i Rask Mølle Open
I søndags afholdt man for første gang Rask Mølle Open. Flere Horsensspillere deltog, og det gik rigtigt fint for Harry Ellehede som vandt turneringen sammen med Claus Jakobsen fra Torsted Petanque. Det blev til en tredieplads til Janne og Mirim Losic samt en femteplads til Claus Madsen og Palle Kühnell.
DM 2019
Danmarksmesterskabet blev i år afholdt i Føvling. Horsens Petanque Klub stillede op med et par håndfulde spillere, fortrinsvis i veteranrækkerne. Det var et meget velorganiseret DM med gode fysiske rammer. Vejret var desværre lidt blæsende, koldt og vådt, men det har vi jo alle prøvet før! Der blev frem til kvartfinalerne spillet på det nye baneanlæg på nogle meget “spændende” baner.
Det blev i år til hele 3 medaljer til Horsens spillerne.
Stort tillykke til:
Bente Kristiansen: bronze i damesingle
Lars Jørgen Kongesbak: sølv i veteran single
Janne Losic: sølv i dametriple
Klubmesterskab 2019 – invitation
LDM i sekstet
Landsdelsmesterskab i single
I dag blev der afholdt landsdelsmesterskab i single i Rask Mølle.
Mester blev Mirim Losic. Tilykke med mesterskabet.
Margrethe fik en 8. plads og Niels Ege en 11. plads.
Sejr i Assens
Harry og Kenneth vandt i dag Assens Sommerstævne ved at gå ubesejret igennem turneringen.