LM i sekstet 2018

I weekenden den 29 – 30 september blev der afholdt Landsmesterskab i sekstet på banerne i Give. Horsens stillede op med samme hold som tog guld i Flensborg sidste år.
Guld rakte det ikke helt til i år, men det var ganske tæt på, idet Horsens i år tog sølvet med hjem:)

Sidste runde i SLT 2018

I weekenden deltog Horsens i sidste runde af Sommer Landsturnering i 2. division. Holdet har igennem hele sæsonen ligget i bunden af rækken, og da man tog afsted var det men en forventning om at skulle spille en alt eller intet kamp, om retten til at blive i 2. division. Resultaterne i løbet af weekenden magede sig dog således at Horsens med en sejr i den sidste kamp, mod bundholdet Nordfalster2, kunne sikre sig endnu en sæson i rækken. Desværre blev det til 3-5 nederlag og dermed en knockout kamp mod Gribskov1, som var blevet nr. 7 i den anden 2.division. Denne kamp, som bestod af 3 tripler, blev desværre tabt med 1-2, og dermed spiller Horsens i næste sæson i danmarksserien. Det er selvfølgelig en skuffelse for klubben, som for bare fire sæsoner siden, vandt bronze i elitedivisionen. Man må bare konkludere at truppen ikke er stærk nok til at klare sig i divisionerne. Der er ingen tvivl om, at vi klubben har spillerne til det, men desværre er ikke alle til rådighed, af forskellige årsager.

Klubmesterskab 2018

I week-enden den 15. og 16. september afholdt vi det årlige klubmesterskab i Horsens Petanque Klub i hhv. double og single.
Doublen blev i år, som noget nyt, afholdt med egen makker i stedet for lodtrækningsmakker.
Der var desværre ikke så mange tilmeldte hold, hverken til single eller til double. Men vejret var perfekt petanquevejr og humøret var højt hos alle deltagerne, så det blev nogle hyggelige dage.
Vi håber, at der næste år er flere, der har lyst til at være med:)

Klubmestre 2018 blev følgende:
Double:
Kristian og Harry tog 1. pladsen.
Sigrid og Leif blev nr. 2
Margrethe og Thomas blev nr. 3
Poul og Karl blev nr. 4


Single:
Klubmester 2018 blev Janne
Nr. 2 blev Harry
Nr. 3 blev Margrethe og Palle

Stort tillykke til alle vinderne

Opdatering på sommerens resultater

Så er sommerferien forbi for de fleste og hermed følger en opdatering på sommerens resultater for HPK-spillere:

DM 2018 – 5 – 8. juli

DM 2018 blev i år afholdt hos Kliken Petanque Klub i Odense, og det blev 4 hyggelige dage med rigeligt med sol og varme. Flere af dagene måtte spillerne døje med regelrette sandstorme over banerne, hvilket klistrede rigtigt fint i solcremen på de bare ben. Dog intet som ikke kunne klares med et varmt fodbad:)
Det blev til mange gode kampe og en del udmærkede resultater for HPK´s spillere. Desværre blev det i år dog kun til en enkelt medalje til Horsens Petanque Klub, idet Janne Losic hentede en bronzemedalje i damesingle. Vi kommer stærkt igen til næste år:)

Regionstræf i Haderslev – 14. juli

Den 14. juli blev der afholdt Regionstræf i Haderslev. Det var igen en skøn sommerdag med strålende sol og masser af sommerhygge.
Horsens Petanque Klub stillede med 2 hold; Palle og Claus M. vandt 3 kampe af 5 og Janne og Mirim tog 1. pladsen med 5 vundne kampe.

Hasselgrisen – 5. august

Tillykke til Palle og Mirim med en suveræn 1. plads til hyggestævne hos Hasselgrisen

SLT, 3. runde – 18. august

HPK fik 2 point med hjem og ligger fortsat næstsidst i puljen, men nu kun et point fra Nordjyllands Petanque Klub.

Strandpetanque på Kirkholm Strand – 19. august

Endnu en dejlig dag med masser af petanque og fint sommervejr, hvor de medbragte paraplyer, gummistøvler og regntøj kunne holde regnen væk hele dagen igennem:)
Horsens Petanque Klub deltog med 3,5 doublehold og på trods af, at nogle måtte spille imod hinanden, sluttede alle hold i top 10 ud ad 26 hold.
Bedste placering gik til Leif og Sigrid, som sluttede på en 3. plads med 5 vundne kampe af 5.

Landsdelsmesterskab i sekstet 2018

DGI Sydøstjylland afholdt i samarbejde med Horsens Petanqueklub lørdag den 30. juni Landsdelsmesterskaber i sekstet.
Der var 8 hold tilmeldt og der blev spillet 6 runder.
Vejret var lige som sidste år til sekstet helt fantastisk med strålende sol fra morgen til aften (nogle få mente dog, at der var skruet lidt rigeligt op for varmen).
Der blev hygget i solen hele dagen, spist is og drukket kolde vand og øl – og selvfølgelig også spillet petanque. Og de fleste vil nok stemme i, at der er noget særligt over det at spille sammen med andre på et hold.
Det endte med en ret klar sejr til de forsvarende mestre: Horsens1:
Vera Overgård, Jørn Nielsen, Kenneth Pedersen, Bente Kristensen, Mirim og Janne Losic
Nr. 2 blev igen i år de forsvarende sølvvindere: Horsens2:
Claus Madsen, Niels Ege, Palle Kühnell, Harry Ellehede, Leif Ranthe og Sigrid Gosvig.
Nr. 3 blev Hornborg/Hvirring:
Karen Pedersen, Inge Bach, Judy Andersen, Ole Frederiksen, Lars Jørgen Kongesbak og Torben Andersen

Horsens Cup 2018

Søndag den 21. maj afholdt Horsens Petanque Klub det årlige stævne Horsens Cup.
I år blev stævnet afholdt som doublestævne med 4 runder swiis (BH) efterfulgt af cup.
Horsens havde sørget for et fantastisk vejr, og dagen blev afrundet med en spændende finalekamp, der endte 13-12.
Slutresultat:

A1: Jean Claude og Henrik Vedel
A2: Kasper Bak & Einar Stærk
A3/4: Mulle og Pierre samt Anni & Kim Frost
B1 Maria & Merete
B2: Harry og Thomas Klitgaard
C1: Egon & Ruth