Weekendens Resultater | Horsens Petanque Klub

Weekendens Resultater12/02/16 07:00
Termometeret viste minus 9 grader da undertegnede stod op Lørdag morgen kl. 05.30, og der var intet der tydede på at det skulle blive meget varmere i løbet af dagen, da kursen blev sat mod Bøgeskov, til dagens Triple turnering.
Den første times tid var der meget koldt, men da først solen bragede igennem på himmelen, blev det ganske lunt at spille, og flere mennesker var nød til at smide det yderste lag tøj for ikke at have det for varmt.
Der deltog 27 tripler i dagens turnering, men der var desværre ikke nogen Horsensspillere i præmierækken. Turneringen blev vundet af Jonas Kristensen, Dennis Steffensen og Søren Gregersen fra Bøgeskov, efterfulgt af Peter Laursen, Peter Ellekær & Lars Andersen (Vennerne/StarPetanque), og på 3. pladsen Einar Stærk, Jean Claude Aissa & Stephane Seigneuret (Brabrand/Herrup).
De første Horsens spillere dukkede op på resultatlisten da vi nåede til 10. pladsen, hvor Harry Ellehede & Claus Jakobsen placerede sig med deres makker Kim Frost fra Bøgeskov. Som nr. 15 havde vi en ren Horsens triple. Kenneth Pedersen, Claus Madsen og en turneringsdebutant i form af Simon Poulsen. På plads nr. 20 placerede Bente Kristiansen sig sammen med Annie Kristensen & Charlot Thomsen (Bøgeskov/KPK)

Til Søndagens vinterspil i Hvirring Petanque Hal deltog ialt 45 spillere, hvoraf de 5 var fra Horsens. Leif Ranthe, Sigrid Gosvig, Kristian Nielsen, Claus Jakobsen, og Henrik Vedel, som lidt endnu kan stille op for Horsens Petanque Klub. Det endelige resultat er ikke offentliggjort endnu, da turneringsledelsen skulle fintælle resultaterne pga. de mange deltagere, men både Kristian Nielsen & Claus Jakobsen vandt alle deres 3 kampe, og placerede sig i Top 6.

Edit: Søndag aften og en fintælling senere er det endelige resultat fra Hvirring gjort op. seks spillere endte på 3 sejre, og af dem var det Svend Petersen fra Hvirring, der med scoren 39-12 placerede sig øverst, skarpt efterfulgt af to Horsens spillere, Claus Jakobsen (39-13) og Kristian Nielsen (39-15)

Leif Ranthe blev nummer 14 med 2 sejre, Henrik Vedel nummer 19 med 2 sejre, og Sigrid Gosvig blev nummer 27 med 1 sejr.

Holdudtagelse Elitedivision | Horsens Petanque Klub

Holdudtagelse Elitedivision28/08/15 11:22 Horsens Petanque Klub havde i weekenden 2 spillere repræsenteret i Nations Veteran Cup, som blev afholdt i Hvidovre.
Det var de hold der tilbage i April måned via kvalifikationsfinalen som blev afholdt i Horsens kvalificerede sig til at repræsentere fædrelandet i denne nyopståede turnering.
Torben Vous spillede sammen med Flemming Schmidt & Lars Schæfer, og Henrik Vedel spillede sammen med Jette Møller & Johannes Christensen.
Begge hold repræsenterede Danmark A, idet hvert hold bestod af 2 tripler.

Resultat af turneringen.

1 – Finland
2 – Holland
3 – Danmark A
4 – Danmark B
5 – Wales
6 – Estland/Østrig
7 – Norge
8 – Skotland

Der kan ses udvalgte kampe fra turneringen her

Medaljetagerne blev fejret | Horsens Petanque Klub

Medaljetagerne blev fejret06/07/16 21:52
IMG_5628Onsdag blev Horsens Petanque Klubs medaljetagere ved det netop afsluttede DM i Middelfart fejret i klubhuset på Schüttesvej.

Formandinden Bente Kristiansen holdte en lille tale, imens klubben bød på lidt godt til ganen.

Medaljehøsten til Horsens Petanque Klub indbragte klubben et Danmarksmesterskab, og fordelte sig yderligere som følger.

Single:
Kvinder: Janne Losic (Guld)

Mix Double:
Veteran: Jørn Nielsen & Vera Overgaard (Sølv)

Triple:
Kvinder: Bente Kristiansen & Janne Losic, sammen med Vivi Boiden fra Hvirring (Bronze)
Yngre Junior: Laura Bækgaard Jakobsen (Sølv)

Double:
Herrer: Emil Petersen sammen med Ander Erlandsen fra Hedebo (Bronze)
Veteran: Harry Ellehede sammen med Mogens Mærsk (Bronze)

Tillykke til alle medaljetagerne, og tillykke til klubben for endnu et flot dansk mesterskab.

Sponsorpræsentation | Horsens Petanque Klub

Sponsorpræsentation22/04/15 15:00 Evaluering af 1. spillerunde laves Torsdag d. 7 Maj, hvor der også laves teknik træning.
Jeg kan desværre ikke komme Torsdag i denne uge.
Tak til alle for jeres indsats i Føvling og Høng. En god start på en spændende sæson.

Claus har pga. arbejdspres, valgt at træde ud af spilleudvalget, men fortsætter i bestyrelsen, og med alle de projekter han pt. har kørende, så skulle der være nogen der har interesse i at træde ind i spilleudvalget, så er der en plads ledig.

Venlig hilsen
Torben

Så kører det igen | Horsens Petanque Klub

Så kører det igen02/04/16 05:41
Siden er ikke blevet opdateret i lidt over en uge, da en softwareopdatering har gjort det umuligt for mig at tilgå hjemmesiden, og pga. tidspres er det først sket nu. Under alt dette her er de seneste par nyheder desværre forsvundet, og ydermere er der gået noget grueligt galt med ombytning af overskrifter for alle tidligere nyheder på hjemmesiden, så hvis du kigger i arkivet, så vil du falde over flere nyheder med overskrifter der ikke passer til indholdet. Jeg retter dette løbende, men forvent ikke at det sker hurtigt.

Nyhederne der er forsvundet bliver publiceret i denne, men først må vi lige nævne at Leif Ranthe, Sigrid Gosvig & Minna Pedersen i sidste weekend fik en meget flot 4. plads ved pokalstævnet i Hvirring. Et stævne der blev vundet af Henrik Vedel, Einar Stærk & Tommy Jensen (Brabrand).
Bente Kristiansen fik sammen med Anni Hejendorf Kristensen & Mette Fetherstonhaugh en 6. plads.

De tabte nyheder.

En begivenhedsrig weekend går på hæld
Lørdag blev den afsluttende runde i årets vintersekstet spillet i godt vejr udendørs i Hvirring.
Horsens 1 sluttede af med en sejr på 7-2 over Hvirring 1, imens Horsens 2 vandt 5-4 over Hvirring 2.
Med sejren i sidste runde tog Horsens 1 pokalen for fjerde år i træk, imens Horsens 2 måtte nøjes med en 6. plads.
For Horsens 1 deltog Niels Ege, Vera Overgaard, Jørn Nielsen, Harry Ellehede, Poul Jensen & Kristian Nielsen i denne runde.

Lørdag deltog Claus Jakobsen sammen med Torben Vous & Jan Breumby (Brabrand) i vinterens sidste turnering i den gule lade i Odense, hvor det blev til en sjetteplads, lige efter Benny Jessing, der sammen med Jens Erik Bull & Bjarne Hansen (Vestfyn/FC Kliken) tog 5. pladsen.
Turneringen blev vundet af Søren Agerskov, Jan Kristensen & Per Olsen (Odense/Vestfyn) foran Jesper Sele, Lars Schæfer & Henrik Vedel (Vestfyn/Brabrand) og på 3. pladsen Erna Tang Stærk, Henry Larsen & Betina Carstensen (Brabrand)

Søndag blev der i lethallen i Ringe spillet veterankvalifikation til svenskerlandskampen, som skal spilles d. 9. april i Malmö, med efterfølgende returkamp i Danmark til September.
3 hold skal udtages til landskampen. Kampene er stadig igang i Ringe, men de 2 puljevindere er fundet, og direkte kvalificerede. Fra Horsens har Niels Ege & Harry Ellehede kvalificeret sig sammen med Erik Jensen & Kim Frost.
Det andet hold der er kvalificeret som puljevinder bestod af Torben Vous, Jan Breumby, Stephane Seigneuret & Lars Friis.

Horsens vandt vinterspillet
Det var ligesom at se når køerne i forårsmånederne for første gang bliver sat på græs, da 66 fremmødte petanquespillere indtog Østbirk til årets sidste runde i vinterspillet, og for første gang i år udendørs. Vinterspillet spilles med skiftende makker, og antallet af spillere passede med opdeling i tripler til dagens turnering.
Fra Horsens deltog Sigrid Gosvig, Leif Ranthe, Harry Ellehede, Bente Kristiansen, Kenneth Perdersen, Kristian Nielsen, Per Holk, Aase Jensen, Margrethe Sørensen, Henning Nielsen & Claus Jakobsen.

I dagens turnering var det bedste Horsens resultat en 5. plads til Per Holk, som gav 1 point til den samlede stilling, og da Skanderborg ikke fik point, og Horsens var 1 point efter inden dagens turnering, endte begge hold på 18 point. På trods af pointligheden kunne Horsens løfte pokalen som vindere af vinterspillet, da Horsens i løbet af vintersæsonen havde taget flest 1. pladser.
Skanderborg kunne dog trøste sig med at tage pokalen om størst spillerfremmøde.

Vil du gerne være Horsens Kommunemester i double… ? | Horsens Petanque Klub

Vil du gerne være Horsens Kommunemester i double… ?03/05/16 12:06
…..Så er der ingen anden udvej end at tilmelde dig og en makker til kommunemesterskaberne i Horsens, Kristi Himmelfartsdag, Torsdag d. 5. Maj.
Vi går mod bedre tider hvad angår vejret, og der loves fra meterologernes side solskin og 15 grader.

Der er morgenmad og indskrivning til turneringen fra kl. 9, og turneringen forventes at starte kl. 9.45.
Til frokost vil der kunne købes Frikadeller med rugbrød og rødkål.

Du kan tilmelde dig turneringen via dette link

DM i Horsens ? | Horsens Petanque Klub

DM i Horsens ?10/03/15 17:24
Så start imens du er ung i en sport der stadig er forholdsvis ukendt på konkurrenceplan i Danmark. Er du ikke ung, så har vi også en plads til dig.

petanque_logoEn ny sæson står for døren, og i Horsens Petanqueklub kan vi kun udfylde halvdelen af vores mange baner på en træningsaften, derfor søger vi nye medlemmer. Der er plads til alle, unge som gamle, folk der vil spille på absolut eliteniveau, og dem der bare vil hygge sig lidt.

Er du alene eller sammen med en kammerat/veninde, eller er det hele familien der skal finde en sport at være sammen om ?
Kontakt en fra bestyrelsen eller spilleudvalget hvis du tror at det kunne være noget for dig.

Du finder vores baner og klubhus på Schüttesvej 1, lige ved siden af dyreskuepladsen.
Vi træner Tirsdag og Torsdag kl. 18.30, samt Søndag kl. 10.